Vejledninger
Prepress - Kemi
Følgende forhold kan indgå i den kemiske kortlægning:
- Orden og opbevaring af kemiske produkter.
- Registrering og sikkerheds- og sundhedsmæssig vurdering af
produkterne (MAL-kode).
- Indkøbspolitik; herunder bør man overveje, om man kan erstatte
produkter med mindre farlige produkter.
- Opdaterede sikkerhedsdatablade på produkterne (de skaffes hos
leverandørerne)
- Opdaterede arbejdspladsbrugsanvisninger (APB´er) for
produkterne.
- Instruktion af medarbejderne; herunder instruktion i anvendelse
af personlige værnemidler og/eller ventilation.
Arbejdspladsbrugsanvisningerne skal indeholde oplysninger om de
konkrete regler for håndtering, der gælder på arbejdspladsen,
fx:
- Den konkrete anvendelse af produktet på virksomheden.
- Procedurer ved maskinbetjening og affaldshåndtering.
- Anvendelse af værnemidler (hvilke værnemidler, og hvor de
findes).
- Procedure ved rensning af maskiner.
- Placering af førstehjælpsudstyr og procedurer ved førstehjælp,
herunder telefonnumre på læge og Falck.
- Anvendelsesbegrænsning på virksomheden og andre konkrete og
praktiske forhold, som findes relevante.
Arbejdspladsbrugsanvisningen skal bruges til instruktion af
medarbejderne, som arbejder med produkterne, så medarbejderen er
orienteret om, hvor farligt produktet er og ved, hvordan man
arbejder sikkert med det.Arbejdspladsbrugsanvisningen skal
være tilgængelig for alle, der har brug for den og skal foreligge
både i papirformat eksempelvis på en hylde i det rum, hvor kemien
håndteres og elektronisk, så de ansatte, der har nem adgang til en
computer, hurtigt kan finde den.
Vær særligt opmærksom på:
Nogle af de stoffer, der indgår i fotokemi, er under mistanke for
at kunne skade helbredet. Jo mere manuelt arbejdet er, jo større er
risikoen for øjen- og hudkontakt og for at indånde farlige dampe og
støv (ved produkter i pulverform).
Det gælder eksempelvis ved:
- Arbejdsprocesser, hvor produkterne opblandes, aftappes og
påfyldes
- Selve fremkaldningsprocessen
- Rengøring af tanke og værktøj
- Uheld, hvor produkter spildes