Vejledninger
Trykning - Støj
Arbejdspladsvurderingen skal indeholde en vurdering af
støjforholdene, der hvor det er relevant. Inden man foretager
eventuelle målinger, bør man undersøge følgende:
- Hvordan er styrke, type og varighed af støj, herunder også
udsættelse for impulsstøj?
- Er der steder, hvor man skal råbe for at kunne tale
sammen?
- Er der mange, der er udsat for støj?
- Er der foretaget en støjdæmpning af maskinerne?
- Er særligt støjende aktiviteter eventuelt placeret i særskilt
lokale?
- Har man søgt oplysninger om støjdæmpning hos leverandører?
- Er det muligt at anvende udstyr, som er udformet med henblik på
at nedbringe støjen?
- Er der høreværn til rådighed, og har de tilstrækkelig
lyddæmpende effekt?
De steder, hvor støjbelastningen kan være sundhedsskadelig, over
80 dB(A), bør man med jævne mellemrum kontrollere, om forholdene er
i orden.
De ansatte skal orienteres om resultaterne af de udførte
støjmålinger.
Vær særligt opmærksom på, om støjrelaterede
problemstillinger forebygges løbende:
- Er det muligt at lokalisere støjkilderne?
- Bliver maskiner slukket, når de ikke er i brug?
- Bliver der foretaget vedligeholdelse af maskiner og anlæg
(inkl. ventilation og papirudsugning), så man reducerer unødig
støj? (for eksempel kan løse skærme, dæksler, remme og kæder give
en del støj, der kan dæmpes ved korrekt placering og
vedligeholdelse).
- Bliver der foretaget dæmpning og indkapsling af støjende
maskiner og aktiviteter?
- Er de akustiske forhold i orden (vær opmærksom på, om der er
mange hårde overflader)?
- Er trykmaskiner placeret på vibrationsdæmpende underlag, så
eventuelle vibrationer ikke forplanter sig til tilstødende
lokaler?
- Er støjniveauet undersøgt ved indkøb af maskiner og er der
klare aftaler med leverandøren om målinger og hvilke niveauer, der
kan accepteres?
- Bliver der benyttet høreværn i områder, hvor det er
påkrævet?